Kombinationen af vores

kompetencer er vores styrke

 

Vi brænder for at give

unge mennesker succesoplevelser

og en chance for at finde vej

 

 

 

 

 

Om os

 

 

Vi har begge en baggrund i frivilligt arbejde hos bl.a. Natteravnene, CoolTur, Forældre for Fred og TV Bella. Livsbanen.dk er en drøm, der går i opfyldelse; en drøm om med hver vores faglighed sammen at kunne gøre en forskel for unge mennesker, der har brug for en ekstra hånd.

 

Jesper (Wildmand) Willeforte er Livsbanen.dk’s kreative leder: Jeg har hele mit liv beskæftiget mig med kreativitet på flere plan. Bl.a. var jeg pioner inden for hiphop og var med i Danmarks første rapband, der sang på dansk: McEinar. Hér var jeg sanger og beatboxer. Senere producerede jeg musik for andre bands, bl.a. Grønlands første rapudspil med Nuuk Posse. Som hiphopper var jeg også breakdanser, grafittikunstner og DJ. Senere i livet har jeg kastet mig over video- og filmproduktion. I 20 år drev jeg desuden streetwear-butikken Undaground.

 

Lisette Willeforte Rasmussen er Livsbanen.dk’s administrative leder: Jeg har en stærk faglighed inden for administration samt udvikling og ledelse af processer, projekter, individer og grupper. Jeg er uddannet coach, facilitator/procesleder og projektleder. I min egen virksomhed LRCC underviser jeg samt planlægger og driver processer og projekter, coacher og faciliterer kompetenceudviklingsnetværk. Desuden har jeg en solid administrativ og organisatorisk baggrund fra hhv. Copenhagen Business School og DANSK IT.





 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

At følge sin livsbane er menneskets eneste pligt.

Og hvis du virkelig ønsker noget, går hele universet

sammen, for at du kan få dit ønske opfyldt

 

- Paulo Coelho